Esbjerg, som har sikret sig oprykning til Superligaen i næste sæson, satser på at være placeret på mindst en ottendeplads ved vinterpausen.

Det står i Esbjergs periodemeddelelse, som klubben offentliggjorde fredag.

"Oprykning til fodboldens Superliga var i forvejen forudsat i selskabets budget for 2012. Budgettet er baseret på en placering som nummer otte ved vinterpausen 2012/13," skriver Esbjerg.

Den økonomisk trængte klub forventer fortsat et underskud på 14 millioner for hele 2012 før transferindtægter.

I 2013 regner Esbjerg med, at økonomien er forbedret så meget, at den er i balance.