FC København har udlånt midtbanespilleren Christian Grindheim til Vålerenga i Norge efter et FCK-ophold, hvor midtbanespilleren slet ikke har slået til. Det har han til gengæld hjemme i Norge. Her er han blevet udtaget til landsholdet på bekostning af Bundesliga-kometen Per Ciljan Skjeldbred - og det er på trods af, at Grindheim kun har spillet træningskampe siden sit comeback i norsk fodbold.

Den beslutning vækker undren hos den tidligere norske landsholdsstjerne Jahn Ivar Mini Jakobsen.

- Per en en galophest. Grindheim er en travhest. Der er mere fart og fremtid i Per Ciljan, siger Mini til VG.

- Grindheim har altid været en god spiller for Norge. Men hans formkurve er gået ned efter for lidt spilletid i FC København og nogle få træningskampe for Vålerenga. Det er for mig et skridt nedad. Per Ciljan har omvendt spillet sig ind på et tophold i Bundesligaen (HSV, red.). Og så bliver valget lidt mærkeligt, siger Mini.

Den norske landstræner har begrundet valget med, at Per Ciljan Skjeldbred kun spiller få hele kampe i Bundesligaen og overordnet set ikke får spilletid nok.