Swansea City har ophørt al kommunikation med Michael Laudrups agent, Bayram Tutumlu, da de mener, han prøver at diktere klubbens transferstrategi. Det skriver South Wales Evening Post.

Det kan dermed blive sømmet i kisten for Laudrups fremtid som træner i klubben.

Kilder hos Swansea beskylder Tutumlu for at forsøge at rekruttere spillere bag ryggen på klubben, og klubbens formand Huw Jenkins har udtalt, at de ikke længere vil arbejde sammen med ham, når det kommer til transfere.

Michael Laudrup har arbejdet sammen med Bayram Tutumlu siden han spillede for FC Barcelona, men med beskyldningerne er Tutumlus samarbejde med Swansea City nu fuldstændig brudt sammen. En anden af hovedårsagerne err uenigheder om et eventuelt salg af stjerneforsvareren, Ashley Williams.

Laudrup har netop afleveret en ny liste med transferønsker til klubben, men bruddet med agenten sætter endnu en gang spørgsmålstegn ved danskerens fremtid hos klubben.