Se alt fra Vuelta a España på TV 2 Play.

En skypumpe var torsdag eftermiddag tæt på at ramme dette års Vuelta.

Med lige over 20km til mål kunne feltet se en mini-tornado krydse det golde spanske landskab, ikke langt fra den rute, som de kørte på.

Henover de sidste par dage, har feltet været ramt af flere voldsomme vinde, og igår forsøgte Contador sig med et angreb i sidevinden i et forsøg på at tage værdifulde sekunder fra sine nærmeste konkurrenter i det samlede klassement. 

Heldigvis for feltet, havde skypumpen ikke kurs mod dem, hvilket kunne have resulteret i et voldsomt kaos.

Torsdagens etape var også første gang, at favoritterne kunne udfordre hinanden, da etapen sluttede op ad en kort, men meget stejl stigning. 

Her viste Contador, Froome og Valverde, der vandt etapen, at de er, hvor de skal være, mens Quintana viste svaghedstegn og tabte omkring ti sekunder.