Andy og Fränk vil blive hos Riis

Fränk og Andy SchleckBrødrene Fränk og Andy Schleck vil køre sammen og helst på Bjarne Riis' hold.
Foto: Scanpix

Bjarne Riis og hans cykelhold er på udkig efter en ny hovedsponsor, der skal afløse Saxo Bank efter denne sæson. Samtidig har Riis' to stjerneryttere, Fränk og Andy Schleck, kontraktudløb til sommer.

Det har fået rygterne om et holdskifte til at florere omkring det luxembourgiske brødrepar, men nu afviser Andy Schleck, at der er et skifte under opsejling.

"Jeg er overbevist om, at Bjarne vil levere varen og finde en ny sponsor og give os et tilbud om at blive, hvor vi er. Jeg er tæt på ham, jeg elsker mit hold og mine holdkammerater, og jeg håber, at alting løser sig på bedste måde," skriver Andy Schleck på sin internet-blog.

Eftertragtede cykel-brødre har andre tilbud
Som to af cykelsportens helt store profiler er brødrene Schleck et par eftertragtede herrer, og der bliver ikke tale om en tur på arbejdsformidlingen, hvis Bjarne Riis fejler i jagten på en ny sponsor.

"Naturligvis har Fränk og jeg fået tilbud fra andre hold. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke har kontrakt for næste år, og med Saxo Bank på vej ud, står andre hold på spring til at skrive kontrakt med os," skriver Andy Schleck.

"Man kan aldrig forudsige, hvad der sker i fremtiden, men jeg håber, vi finder en løsning. Og jeg siger vi, for som jeg har sagt før, så kommer Fränk og jeg aldrig til at køre for hver sit hold," skriver Andy Schleck.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også