AC Milan som stort cykelhold?

Zlatan IbrahimovicKan du forestille dig en cykelrytter i AC Milan-trøjen
Foto: Scanpix

Den tidligere topsprinter Mario Cipollini er meget nervøs for udviklingen i italiensk cykelsport, men den bramfri herre holder sig ikke tilbage for at komme med en løsningsmodel. Cipollini mener, man skal få de store fodboldklubber til at investere i cykelsport.

"Kan du forestille dig AC Milan i Giro d'Italia?" spørger Mario Cipollini retorisk i La Gazzetta dello Sport ifølge procycling.no.

"Se for dig et stærkt hold med samme trøjer som fodboldspillerne. Det vil trække folk ud i gaderne."

United og Inter havde fulgt efter
Det tidligere statsoverhoved Silvio Berlusconi har gennem tiden investeret utallige millioner i AC Milan, og Cippolini ærgrer sig over, han ikke har haft samme kærlighed til cykelsporten.

"Jeg er sikker på, at hvis Berlusconi havde gjort det samme for cykelsporten, som han har gjort for fodbolden, var Inter, Manchester United og andre klubber fulgt efter. Det havde cykelsporten kunne profitere af," siger Cipollini.

Mario Cipollini nævner desuden Liquigas som eneste seriøse investor i italiensk cykelsport, og han mener, landet halter efter nationer som Storbritannien, Australien, USA, Frankrig og Spanien.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også