Hvem var de bedste? - Stem her
07-05-08: 14:50 | af: Claus Larsen
Foto: ScanpixStem på dine favoritspillere og vær med til at sætte det bedste danske landshold fra 1979-1992:
Du kan stemme i alle kategorier.
Her er en præsentation over de nominerede spillere:
Målmænd:
Ole Kjær: Esbjerg (26 landskampe)
Den rolige keeper huskes især for sin pragtredning på Wembley i 1983. Var fast målmand i EM-kvalifikationen mod Frankrig, men blev sat af efter et 6-0-nederlag mod Holland i foråret 1984.
Ole Qvist: KB (39 landskampe)
Den københavnske motorcykelbetjent debuterede i Sepp Pionteks debutkamp mod Finland i 1979. Hans største præstation var mod Belgien til EM i 1984, hvor han måske var turneringens bedste målmand. Sygdom holdt ham ude af VM i Mexico
Lars Høgh: OB (8 landskampe)
Lars Høgh har altid stået i skyggen indtil han greb chancen til VM i 1986. Rasmussen havde været svag og Qvist var syg. Lars Høgh spillede fremragende og huskes for sin hovedstødsredning langt udenfor feltet.
Troels Rasmussen: AGF (35 landskampe)
Den høje mand fra Århus fik en lyndebut mod England på hjemmebane i 1982. Han fik igen chancen midt i kvalifikationen til VM i 1986 og holdt sin plads på landsholdet indtil en vis Peter Schmeichel fik chancen i en betydningsløs kamp til EM i 1988.
Peter Schmeichel: Brøndby, Manchester United og Sporting Lissabon (129 landskampe)
Det er overflødigt at introducere denne mand. Alle kender ham og det skyldes ikke mindst et talent, der gjorde ham til en af verdens bedste målmænd gennem tiderne. Han nåede sågar at score et mål på straffespark.
Forsvar:
Morten Olsen: Bl.a Anderlecht og Köln (102 landskampe)
Landsholdets nuværende træner var i sin tid dynamitdrengenes strateg som krumtappen i det danske forsvar. Fremragende i det fremadrettede spil og i høj grad manden, der var Pionteks forlængede arm.
Lars Olsen: Bl.a Brøndby og Trabzonspor (84 landskampe)
Overtog Morten Olsens rolle som anføre på landsholdet, men var en mindre glorværdig spiller. Blev netop akkurat siet fra Pionteks VM-trup i 1986, men havde en vigtig rolle i EM-triumfen i 1992.
Ivan Nielsen: Feyenoord og Eindhoven (51 landskampe)
Store Ivan kunne på sine bedste dage tackle modet fra de største stjerner i fodbold. Den langlemmede forstopper var stærk i hovedspillet, men fik aldrig scoret et mål på landsholdet.
Søren Busk: Bl.a Maastricht og Gent (61 landskampe)
Sammen med Ivan Nielsen dækkede Søren Busk af for modstandernes angribere. Busk var ligeledes en klassespiller i luften og blev matchvinder i kvalkampen mod Grækenland i 1983 i Idrætsparken.
John Sivebæk: Bl.a. Vejle og Manchester United (87 landskampe)
En klassisk højre back, der i Pionteks system kunne brillere med indlæg til Elkjær i feltet. Scorede selv et ret fantastisk mål mod Irland i 1985 efter en solotur, der er længere end hvad både Maradona og Messi ville kunne klare. Var med på landsholdet i alle periodens slutrunder.
Ole Rasmussen: Næstved og Hertha Berlin (41 landskampe)
Var med i de tidlige dage og endte sin karriere allerede i 1984. Spillede med i de tre første kampe i EM 1984 og fik sin plads på backen overtaget af John Sivebæk.
Henrik Andersen: Anderlecht og Köln (30 landskampe)
Stortalentet Henrik Andersen deltog i sin blot anden landskamp i kampen mod Sovjet i Idrætsparken i 1985. Var udsat for mange skader og det kostede ham landskampe. Hans EM-triumf blev ødelagt, da han smadrede knæet i semifinalen mod Holland i 1992.
Kent Nielsen: Bl.a Brøndby og Aston Villa (54 landskampe):
Var en af hovedkræfterne bag triumfen i Sverige, men deltog også i VM i Mexico. Stoppede på landsholdet lige efter EM i 1992.
Midtbane:
Jan Mølby: Ajax og Liverpool (33 landskampe)
Det er nærmest uhørt at Mølby kun fik 33 landskampe. Han debuterede næsten samtidigt med jævnaldrende Michael Laudrup og havde næsten ligeså god en teknik og blik for spillet. Mange skader holdt ham ude i flere perioder, men i 1991 blev han decideret fyret af Richard Møller Nielsen, som han havde et anstrengt forhold til. Han var en oplagt arvtager efter Søren Lerby
Jens Jørn Bertelsen: Bl.a Esbjerg, Seraing og Aurau (69 landskampe)
Sjønne fra Esbjerg var indbegrebet af maskinrum. Han løb i 69 landskampe solen sort i rummet bag den mere flagrende Lerby og var en formidabel bolderobrer, som aldrig gjorde meget væsen af sig. Han var dog en Pionteks vigtigste og mest trofaste spillere.
Søren Lerby: Ajax og Bayern München (67 landskampe)
Lerby var midtbanegeneralen på Pionteks dynamithold. Han var ikonet med strømperne nede om anklerne og 6-tallet på ryggen. Stoppede egentligt på landsholdet efter EM i 1988, men tog en ekstratørn for holdet i skæbnekampen på udebane mod Rumænien i efteråret 1989. Det hjalp dog ikke noget, da holdet tabte 3-1.
Frank Arnesen: bl.a. Valencia, Ajax, Anderlecht og PSV (52 landskampe)
Den syngende tekniker, der huserede på kanten, kunne have fået adskillige flere kampe, hvis ikke det var for de notorisk dårlige knæ. Arnesen var en formidabel fighter og målfarlig. Perlen var det direkte frispark mod Dino Zoff i Idrætsparken i 1981. Og så fik Arnesen som den blot tredje dansker et rødt kort i de rød/hvide farver.
Kim Vilfort: Frem og Brøndby (77 landskampe)
Den omskolede angriber var en af sin tids bedste slidere på landsholdet. Vilforts EM i 1992 var præget af tragiske forhold. Hjemme i Danmark var hans kræftsyge datter indlagt, hvorfor alle fodboldfans uanset nationalitet fik en klump i halsen, da han satte 2-0-målet ind bag Bodo Illgner.
John Jensen: Brøndby, HSV og Arsenal (69 landskampe)
Faxe var blandt de dominerende spiller på Ricardos hold og det lykkedes ham omsider i finalen i 1992 at score mod tyskerne. Han debuterede i Allan Simonsens afskedskamp i 1986 og var kendt som en hård hund med fighterhjerte.
John Lauridsen: Esbjerg og Espanyol (27 landskampe)
Den skudstærke midtbanemand fra Esbjerg var i mange år den eneste dansker i spansk fodbold. Han landsholdskarriere var lovende i de tidligere 80'ere, hvor han bl.a. bidrog med en drømmemål mod Jugoslavien i 1984. Endte dog sin landsholdskarriere ved at spille på Ricardos OL-hold.
Klaus Berggreen: Lyngby, Pisa, Roma og Pisa (46 landskampe)
Landsholdet pæne dreng kunne løbe solen sort. Han stækkede Platini i 1984 og scorede to sjældne mål mod Norge i 1985. Fik også et rødt kort i semifinalen og nåede at deltage til EM i 1988, hvorefter han takkede af. Debuterede samtidigt med Sepp Piontek i 1979.
Henrik Larsen: Bl.a Lyngby og Pisa (39 landskampe)
"Store" var bestemt ikke den mest elegante spiller på landsholdet. Han var heller ikke specielt målfarlig. Alligevel var han måske ikonet for det danske mirakel i 1992, da med tre mål i turneringen blev EM's topscorer. Holdt sig frisk til og med EM i 1996.
Jesper Olsen: Bl.a. Ajax og Manchester United (43 landskampe)
Jesper Olsen har haft to paradoksale indgreb i dansk fodboldhistorie. Havde han ikke scoret mod England i 1982 var vi aldrig kommet til EM i 1984, og havde han ikke lavet en hasarderet tilbagelægning mod Spanien i 1986, var Danmark måske blevet verdensmestre. Men lad os huske Jesper Olsen for det første. En stor dribler på niveau med Laudrup i det tekniske, men var dog kun hovedsageligt marginalspiller hos Piontek
Angreb:
Preben Elkjær: Lokeren og Hellas Verona (69 landskampe)
En vittig fætter, storryger og kontroversiel. Og en af 1980'ernes bedste spillere i verden. I både 1984 og 1985 var han blandt de bedste spillere i Europa. Elkjær sparkede på alt og er til stadighed savnet i det danske angreb.
Brian Laudrup: Bl.a. Rangers, Milan, München og Chelsea (82 landskampe):
Fremragende tekniker, der holdt et års pause fra landsholdet i 1991. Vendte dog tilbage i foråret 1992 og det var i virkeligheden meget rart, for han var måske bortset fra Schmeichel Danmarks bedste mand under EM. Uden tvivl blandt de bedste danske fodboldspillere nogensinde.
Michael Laudrup: bl.a. Juventus, Barcelona, Real Madrid og Ajax (104 landskampe)
Geniet i dansk fodbold og blandt de største nogensinde i hele verden. To ting står frem. Målet mod Uruguay i 1986 og afleveringen til Ebbe Sand 12 år senere. En sand sportsmand, der dog valgte landsholdet fra i en periode under Ricardo.
Kenneth Brylle: bl.a. Anderlecht (16 landskampe)
Havde Elkjær ikke eksisteret havde Kenneth Brylle nok fået langt flere landskampe. Han scorede kun to mål, men det sidste mod Belgien i 1984 var umådelig vigtig.
Flemming Povlsen: Bl.a. Köln, Dortmund og PSV (62 landskampe)
Var i høj grad manden, der var pigernes darling. En ubarmhjertig fighter med målinstinkt. Var på Pionteks liste over kandidater til VM-truppen i 1986 uden at have spillet en landskamp, men meldte selv fra pga. en studentereksamen, der skulle i hus. Havde det ikke været for et dumt knæ, havde Povlsen været fast mand i 1998 også. Han stoppede dog karrieren i 1994. Græd som pisket, da finalesejren i 1992 var hjemme.
John Eriksen: bl.a. Feyenoord og Servette Geneve: (17 landskampe)
Sepp Pionteks joker, der fik scoret mod Vesttyskland i 1992. Scorede seks mål på landsholdet og yderligere et 283 i sin professionelle karriere, og dermed den mest scorende dansker i udlandet. John Eriksen blev efter endt karriere ramt af demens, og døde i februar 2002 kun 44 år gammel.
Lars Elstrup: OB og Luton Town
Var John Eriksen Sepps joker, så var Elstrup i høj grad Ricardos. Fynboen der debuterede under Sepp i Sverige i 1988 scorede begge danske mål. Fire år senere erstattede Elstrup Brian Laudrup i EM-kampen mod Frankrig. Det var et sats at tage holdets bedste spiller ud, men Elstrup kvitterede med at score sejrsmålet.
Trænere:
Ricard Møller Nielsen: 73 landskampe (inkl. OL-kvalkampe i 1987/88)
Sepp Piontek: 115 landskampe fra 1979-1990