Hop til indhold


Manchester City nærmer sig top-4

Emmanuel AdebayorEmmanuel Adebayor hamrer bolden ind til 2-0 mod Bolton
Foto: Scanpix

Manchester City vil være et tophold i England, og det er den ambitiøse klub godt på vej til at blive.

Tirsdag aften rykkede City op på siden af Liverpool på fjerdepladsen i Premier League med en 2-0-sejr hjemme over Bolton.

Den nyindkøbet højrekant Andy Johnson, som City for nylig hentede i Middlesbrough, var den store oplevelse hos hjemmeholdet i første halvleg, og han var også involveret i kampens første mål efter en halv time.

Heldige Tevez
Johnson blev fældet i straffesparksfeltet, og så kunne Carlos Tevez bringe City foran fra 11-meter-pletten - dog lidt heldigt, da Bolton-målmanden Jussi Jaaskelainen ikke kunne holde argentinerens afslutning midt i målet, så bolden røg i nettet.

Efter pausen havde Bolton hjemmeholdet under pres, men så slog Emmanuel Adebayor pludselig til med et kvarter igen.

Ingen stor danskeraften
City-angriberen snød Boltons offside-fælde, tæmmede en lang aflevering fra Patrick Vieira med brystet og hamrede bolden ind til resultatet 2-0.

To danskere var også i aktion i Premier League tirsdag aften, men det blev ikke nogen stor aften for hverken Thomas Sørensen og Brian 'The Beast' Jensen.

Sørensen og Stoke spillede 1-1 ude mod Wigan, mens 'The Beast' lukkede hele tre mål ind, da Burnley tabte 0-3 til Fulham.

Premier League

Annonce:

Annonce:

Se også