FC Midtjylland slagter tophold

FCM RandersEn fænomenal Sabine Englert i FCM-målet var med til at få sejr
Foto: Polfoto

Det gjaldt næsten alt eller intet for FC Midtjylland, da de tog imod RK Buducnost i Champions League-opgøret fredag aften. Og det blev en kamp, hvor de fik lov at gå med alt.

For med et overraskende svagt Buducnost-hold kunne FCM hive en overbevisende sejr på 34-20 hjem, trods en af verdens bedste håndboldspillere, Bojana Popovic, som modstander.

Intet synes nemlig at virke mod det meget velforberedte jyske hold. Og med en fænomenal målmandspræstation af Sabine Englert og en flyvende Maibritt Kviesgaard på fløjen med 7 mål, var FCM ikke til at skyde igennem og er nu sikre på at gå videre fra gruppespillet.

Ingen trussel fra Popovic
Buducnost med stjernen Bojana Popovic kom til Ikast som suverænt tophold i gruppe A, men det var ikke til at se.

For et suværent FCM tog hurtigt styringen, efter en mindre god start med et par hurtige mål fra montenegrinerne. Men Maibritt Kviesgaard og Trine Troelsen svarede igen i den anden ende og udnyttede det langsomme tilbageløb fra Buducnost.

Og det udmøntede sig i en gigantisk pauseføring på 19-10.

Ingen mål i seks minutter
Anderledes startede det i anden halvleg, hvor FCM røg ned på niveau med Buducnost. En kaotisk start med flere fejl og tabte bolde fra begge hold.

Det gav den første fase en mangel på koncentration hos FCM, hvilket også gav en periode på seks minutter uden mål fra jyderne.

Men efter en time-out fra FCM-træner Ryan Zinglersen, var holdet hurtigt flyvende igen og kune feje montenegrinerne ud af banen.

Buducnost og FCM er derfor begge videre til kvartfinalerne med henholdsvis 10 og 8 point efter seks kampe. Søndag mødes gruppens to svageste hold, norske Byåsen og Thüringer HC fra Tyskland, i en betydningsløs kamp.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også