29-01-12: 20:39 | af: Miriam Kjer, mikj@tv2.dk, i Beograd
En kæk Anders Eggert 'stjal' Joachim Boldsens habit-jakke efter kampen.Det danske herrelandshold vandt søndag aften EM for anden gang i historien. Tilbage i 2008 sikrede holdet sig også det ældleste metal i Norge, men dengang var Anders Eggert ikke med.
Den lille fløjspiller var ikke udtaget, og derfor glædede han sig oven på den ultimative triumf i Serbien helt vildt til at opleve én bestemt ting.
"Nu vil jeg bare have de pandekager, man får på Rådhuset i København. Det glæder jeg mig sindssygt meget til," sagde Eggert til sporten.tv2.dk efter finalen i Beograd.
Foran 20.000 serbiske fans besejrede Danmark værtsnationen 21-19, og kampen udfald glædede naturligvis Flensburg-spilleren.
"Det bliver vel ikke meget større. Hverken for holdet eller for mig selv personligt," lød det fra Eggert.