Lars C.: Specielt med sidste EM

Lars ChristiansenFoto: Scanpix

Den mest rutinerede guldvinder på det danske landshold stopper karrieren inden EM-guldet skal forsvares på hjemmebane i 2014.

Derfor står Lars Christiansen også tilbage med en helt særlig fornemmelse efter den danske finalesejr.

"Jeg vidste, at det var sidste EM for mig, så det er en meget speciel og meget fantastisk følelse, jeg står med," siger Lars Christiansen til sporten.tv2.dk.

Noget andet end 2008
Lars Christiansen var også med, da Danmark første gang vandt EM-guld i Norge i 2008. Venstrefløjen ser dog store forskelle på de to triumfer.

"Det var noget helt andet i Lillehammer. Der var det et hold af rutinerede spillere, der skulle slå til. Denne gang havde vi en masse unge spillere, der kom under pres, så det har været hårdt mentalt. At vi så står her med titlen er faktisk helt uvirkeligt," siger Lars Christiansen.

Lars Christiansen scorede 14 mål for Danmark ved sin sidste EM-slutrunde.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også