Europamester tvivler på OL-plads

René Toft Hansen, Nikolaj Markussen og Henrik Toft HansenHenrik Toft Hansen, her til højre, modtager folkets hyldest på Rådhuspladsen sammen med brormand René, til venstre, og Nikolaj Markussen med nummer ti.
Foto: Scanpix

Stregspilleren Henrik Toft Hansen kom med i Ulrik Wilbeks trup som en af de sidste, da både Jesper Nøddesbo og Michael V. Knudsen måtte melde afbud.

Han greb chancen og var med til at vinde EM-guld i Serbien. Men selv tvivler han meget på en ny chance ved OL i London til sommer.

"Jeg føler mig slet ikke sikker på OL. Lige præcis på stregpositionen er der rigtig mange gode spillere," siger Henrik Toft Hansen til sporten.tv2.dk

"Kender min plads i hierarkiet"
Chancen bliver ikke lettere for Henrik Toft Hansen, da Wilbek kun må tage 14 spillere med, mens der til EM var 16 spillere med.

"Jeg kender godt min plads i hierarkiet. Når Knudsen og Nøddesbo er i omdrejninger så er de nok foran mig. Men jeg håber da, at jeg har gjort Ulrik lidt i tvivl, når han skal skrive navnene ned på OL-truppen," siger stregspilleren fra AG København.

"Jeg er kommet hjem med en masse selvtillid, hvor jeg også selv fik lov til at bidrage med en del, så det giver selvfølgelig mod på mere, og jeg er slet ikke slut med slutrunder. Desuden har vi lige set, at der kan komme skader, og så er det bare med at være klar," siger Henrik Toft Hansen.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også