22-02-12: 13:19 | af: Sigurd Kristoffersen / Simon Johansen, sijo@tv2.dk
Ulrik Wilbek forstår ikke IHFs seedning til OL i LondonLandstræner Ulrik Wilbek er forundret over, at Danmarks herrelandshold i håndbold kun er blevet seedet som nummer ni til sommerens OL.
"Der er vel et eller andet, der er smuttet, da man sad og regnede systemet ud. Man har måske ikke tænkt på, at VM-sølvvinderne kunne blive europamestre. Der må simpelthen være et eller andet galt," siger Ulrik Wilbek til sporten.tv2.dk
Ulrik Wilbek og DHF har nu sendt et brev til IHF for at få klarhed om seedningssituationen.
"Vi undrer os selvfølgelig over, at vi er endt i femte seedningslag. Det kan ende med nogle urimelige grupper, hvor Storbrittanien og to ikke-europæiske hold kan komme i pujle sammen, mens det kan ende med fem europæiske hold i den anden," siger Ulrik Wilbek, der håber at IHF vil lave om på seedningen, men landstræneren har ikke de store forventninger.