LPS: Aftalt spil truer fodbolden

RonaldoFoto: Scanpix

International fodbold står overfor en historisk udfordring: Aftalt spil. Et fænomen, der ikke bare ramme obskure ligaer i Asien og Afrika, men også sætter sit præg på de helt store arenaer - herunder VM turneringen og måske endda det danske landshold.

"Det her er en Tsunami, der truer med at rulle ind over international fodbold, hvis vi ikke gør noget nu," siger Declan Hill, forfatteren til en ny bog om aftalt spil i fodbold.

Fænomenet tager ofte afsæt i Asien, hvor mafiaen forsøger at påvirke resultaterne i blandt andet europæisk fodbold. Og det er også sket i dansk fodbold, mener Declan Hill og spillerforeningens formand Thomas Lindrup.

LPS har mødt den kontroversielle forfatter, der tegner et billede af en sport, hvor afpresning, korruption og meget store penge summer er mere almindeligt, end man tror.

En dansk mester familie
Jan Magnussen og hans 16-årige søn, Kevin Magnussen, kunne i denne weekend skrive historie. Inden årets sidste løb stod de begge til at blive danske mestre.

LPS var med helt tæt på, da mesterskabet blev afgjort.

"Jeg har det helt fantastisk. Det er jo utroligt, at både han og jeg kan vinde mesterskabet på samme dag, det er jo bare så fedt," siger Kevin Magnussen til LPS.

Det er første år Kevin Magnussen kører i en bil-klasse. Og hele sæsonen igennem har han været overlegen.

"Det er jo svært ikke at være andet end pavestolt over sin knægt, som gør det så flot. Det er ikke til at hamle op med, når ens søn gør noget så kæmpe stort," siger Jan Magnussen til LPS.

Se, hvordan far og søn sammen kæmper om førstepladsen i hver deres klasse.

Ajax og Dalmose i Ligaen - del 3
Ajax København er med en sejr over Viborg rykket væk fra bunden af tabellen, mens klubbens hal-forhold derimod stadig er dømt til sikker nedrykning.

"Forholdene har jo ikke ændret sig meget siden jeg spillede her for 12 år siden."

Så kontant er udmeldingen fra assistenttræner Torben Nielsen.

Derfor er LPS taget med klubbens sportschef til møde på rådhuset, hvor han forsøger at overbevise Københavns kulturborgmester om at få sat gang i renovationen af den skrantende liga hal.

Kom også med når direktøren tager på sponsor jagt i håbet om at finde nye kroner til klubklassen

Og så er vi med spillerne til opstartsfest midt i sæsonen, hvor fyraftensprofferne fejrer deres første sejr i ligaen - se med på torsdag 22.45 på TV 2

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også