Slut

Etapens nøglepunkter

4 38.0 km

4 69.0 km

4 74.0 km

S 140.0 km

4 143.0 km

214.5 km

efter forreste rytter

Andre Greipel LTB

efter forreste rytter

Gregory Henderson LTB

efter forreste rytter

Matthew Goss OGE

efter forreste rytter

Edvald Boasson Hagen SKY

efter forreste rytter

Kris Boeckmans LTB

efter forreste rytter

Jonathan Cantwell

efter forreste rytter

Jurgen Roelandts LTB

efter forreste rytter

Peter Velits BMC

efter forreste rytter

Dmitri Fofonov AST

efter forreste rytter

Daryl Impey OGE

efter forreste rytter

Peter Sagan

efter forreste rytter

Tom Veelers

efter forreste rytter

Alessandro Petacchi OPQ

efter forreste rytter

Rémy Di Grégorio COF

efter forreste rytter

Ruben Perez EUS
Tour de France

4. etape af Tour de France køres lang Normandiets kyst - kan udbryderne snyde sprinterne?

TV 2 Sportens Jørgen Leth skriver her om dagens etape.

Vi bevæger os ned langs kysten fra Abbeville, en by som har spillet en vigtig rolle i Frankrigs historie, fordi den kunne give den eftertragtede strategiske adgang til Somme-floden.

Første verdenskrigs blodigste kampe fandt sted i Somme-dalen, hvor skyttegravene gennempløjede markerne.

Ude ved Baie de Somme (bugten) må man ikke forsømme at gå en tur på digerne, der beskytter mod havet og se ud over dette landskab, en slags delta, som har inspireret malere som Boudin, Degas og Seurat. Floden Sommes langsomme løb har sin egen poetiske betydning. Det er som om, floden tøver med at løbe ud i havet. Som om havet selv må hente floden ud fra landet. Der er noget meget sensuelt over flodens dovne bevægelse.

Ved lavvande dukker uendelige områder af sand og bevoksning op, og man kan næsten ikke mere skelne mellem vand og himmel. Det er nok en af de ting som har inspireret de impressionistiske malere, og som vi rejsende stadig kan nyde synet af.

En del af ruten er flad. Men. Der er et stort MEN.  Den fører over flere flodmundinger, langs kysten, gennem land beskyttet mod havet af kæmpestore diger. 

Digerne beskytter huse og land, men cykelrytterne er ubeskyttede overfor eventuelt blæsende vejr, og det kan komme til at påvirke etapens forløb. Det var som bekendt også vores håb – dog måske ikke rytternes - da Girofeltet i maj skulle køre langs Vesterhavet. Der skete ingenting, for vinden havde lagt sig. En mere aktiv og kraftig vind vil muligvis fremvinge taktiske muligheder for dem, der er i stand til hurtigt at gribe dem, ligesom for et par år siden ved Middelhavet, da der pludselig skete store ting på grund af skiftende køreretning.

Jeg kan forestille mig, at hold, som i særlig grad har vist at de mestrer den kunst at køre i vifter, for eksempel Garmin og Movistar, Sky, Liquigas, vil prøve at tilrive sig initiativet det øjeblik muligheden byder sig til.

Det var en taktik, Saxo Bank var fremragende til at udføre for nogle år siden, men det kræver et stærkt og determineret mandskab, og jeg er i tvivl om at Riis har de folk der kan gøre det i år.

Nå, men vi skal videre. Ned forbi nogle af de mest mondæne og populære strande, og så et sving ind i Normandiet, ind til den store by Rouen.

Jeg synes, at Rouen er en meget spændende by.

Det var her Jeanne d’Arc blev brændt på bålet, og har man set det største danske filmmesterværk, Carl Th.Dreyers film Jeanne d’Arcs passion, så kan man aldrig glemme de scener hvor hun ydmyges og torteres ved den onde kirkelige kætterdomstol, hvor hun tvinges til at tilstå sit kætteri, indtil hun tilbagekalder det, og så bliver hentet ud til bålet på torvet. Jeg skal altid hen og se den fantastisk smukke katedral, som var motiv for Monet der malede den i forskelligt diffust lys flere gange. Der er en stor interesse for nordisk film og litteratur i Rouen, på grund af vikingernes betydning for normannisk kultur. Jeg har flere gange været inviteret til at vise mine film på filmfestivalen her.

Og vi må ikke glemme Rouens store cykelhelt, den blonde prins Jacques Anquetil. Fem gange vinder af Tour de France. Han har helgenstatus i byen.

Ole Ritter har fortalt mig om orgieagtige fester i Anquetils store hus, hvor tidens største cykelnavne var med.

Han har også fortalt mig en historie fra dengang, Anquetil lå for døden med kræft. En dag mødte hans rival gennem alle årene, Raymond Poulidor, op for at vise ham en sidste respekt. Hele karrieren igennem havde Anquetil ydmyget Poulidor, som til gengæld var folkets absolutte yndling, og henvist ham til at være den evige to’er.

Nu kaldte den syge mand Poulidor hen til sengen og så hviskede han til ham: ”Jeg er ked af det, Raymond, men også denne gang må jeg henvise dig til andenpladsen.”