De olympiske lege i London har deltagelse af i alt 205 lande, hvilket er det største antal nationer i OL's historie.

Antallet af deltagerlande er med få undtagelser kun gået i en retning siden de første moderne olympiske lege i 1896, hvor Danmark var en af de kun 14 nationer, der dystede i Athen.

Danmark stillede op i Grækenlands hovedstad med otte atleter - alle mænd - til legene, der blot havde deltagelse af 245 atleter, som kæmpede i ni sportsgrene. Det blev ikke til danske medaljer.

10.500 atleter stiller op
Til sammenligning skal der i London dystes i 26 sportsgrene og 39 discipliner. Hele 10.500 atleter er med i den britiske hovedstad, og de 113 er danske. Forventningerne er otte danske medaljer.

For fire år siden i Beijing nåede antallet af deltagerlande op på 203 nationer, hvilket også var rekord.