Fusionen mellem Leopard Trek og RadioShack har ikke været smertefri. Superholdet har ikke vundet de cykelløb, der kunne forventes, og uroen har ulmet – specielt under Giro d’Italia, hvor manager Johan Bruyneel anklage Fränk Schleck for at trække sig fra løbet ubegrundet.

Tour de France kan dog redde hele sæsonen for det luxembourgske hold.

Fabian Cancellara har været ude med en skade, men alle regner med, han kommer til Touren i storform, og han må betegnes som den helt store favorit til at være i gult efter prologen i Liège.

Andy Schleck har meldt afbud til Touren, efter han styrtede på enkeltstarten i Critérium du Dauphiné. Et stort tab for det luxembourgske hold.

Johan Bruyneel styrer RadioShack-Nissan med en hård og enerådig hånd, og for belgieren tæller kun Tour-sejren. Han vandt Touren med Lance Armstrong og Alberto Contador. Det kan dog blive svært for Bruyneel i år, efter Andy Schlecks afbud.

Det var ventet, at Jakob Fuglsang skulle være en del af RadioShack-Nissans Tour-trup, men han blev højst overraskende ikke udtaget.