Det lille hollandske hold er med i Tour de France hovedsageligt af én grund: De har sprinteren Marcel Kittel på holdkortet.

Team Argos-Shimano skal virkelig takke Kittel for, at Tour-arrangørerne valgte at give holdet det eneste ikke franske wildcard, men det er til gengæld også helt fortjent. Kittel bliver meget spændende at følge i spurterne på de franske landeveje.

Kittel kørte først over en målstreg hele 16 gange i 2011, og han bliver nævnt som én dem, der kan ændre på Cavendishs dominans. Kittel er 24 år og kommer fra Tyskland. Hans største sejr indtil videre i karrieren er triumfen på 7. etape i Vuelta a Espana 2011.

Team Argos-Shimano hed fra januar til marts Projekt 1t4i, og tidligere hed holdet Skil-Shimano. Grunden til det pludselig navneskifte var, at det hollandske olieselskab Argos North Sea Group tegnede en treårig sponsorkontrakt med holdet.