Det kan godt være, at Michael Mørkøv er den store Tour-hovedperson i Danmark - men generelt set er det Peter Sagan, der har stjålet billedet - senest med den suveræne sejr på 3. etape.

Fænomen, wonderkid, komet - det er nogle af de tillægsord, som bliver påklistret den kun 22-årige slovak igen og igen. Og det er der en rigtig god grund til - se bare hans sejrsliste:

  • 3. juli 2012 - Tour de France, 3. etape
  • 1. juli 2012 - Tour de France, 1. etape
  • 24. juni 2012 - Nationalt mesterskab
  • 14. juni 2012 - Tour de Suisse, 6. etape
  • 12. juni 2012 -Tour de Suisse, 4. etape
  • 11. jun, 2012 - Tour de Suisse, 3.etape
  • 09. jun, 2012 - Tour de Suisse, prolog
  • 20. maj 2012 - Tour of California, 8. etape
  • 16. maj 2012 - Tour of California, 4. etape
  • 15. maj 2012 - Tour of California, 3. etape
  • 14. maj 2012 - Tour of California, 2. etape
  • 13. maj 2012 - Tour of California, 1. etape
  • 27. marts 2012 - Driedaagse De Panne, 1. etape
  • 10. marts 2012 - Tirreno-Adriatico, 4. etape
  • 15. februar 2012 - Tour of Oman, 2 etape
  • 18. september 2011 - GP di Prato, endagsløb
  • 11. september 2011 - Vuelta a España, 21. etape
  • 01. september 2011 - Vuelta a España, 12 etape
  • 25. august 2011 - Vuelta a España, 6. etape
  • 06. august 2011 - Tour de Pologne, samlet
  • 04. august 2011 - Tour de Pologne, 5. etape
  • 03. august 2011 - Tour de Pologne, 4. etape
  • 26. juni 2011 - Nationalt mesterskab
  • 18. juni 2011 - Tour de Suisse, 8. etape
  • 13. juni 2011 - Tour de Suisse, 3. etape
  • 19. maj 2011 - Tour of California, 5. etape
  • 26. februar 2011 - Giro di Sardegna, samlet
  • 25. februar 2011 - Giro di Sardegna, 4 etape
  • 24. februar 2011 - Giro di Sardegna, 3 etape
  • 22. februar 2011 - Giro di Sardegna, 1. etape
  • 21. maj 2010 - Tour of California, 6. etape
  • 20. maj 2010 - Tour of California, 5 etape
  • 28. april 2010 - Tour de Romandie, 1. etape
  • 12. marts 2010 - Paris-Nice, 6. etape
  • 10. marts 2010 - Paris-Nice, 3 etape
  • 01. august 2009 - Mazovia Tour, 5. etape
  • 30. juli 2009 - Mazovia Tour, 2. etape
  • 30. maj 2009 - GP Kooperativa, endagsløb

Hvad siger I så? 22 år og 38 UCI-sejre! Det er da imponerende... Sagan kan vinde rene massespurter, han kan vinde prologer, og han har i Touren vist sig som en af feltets bedste "puncheur".

Jeg liveopdaterer hver dag på tour.tv2.dk, og her modtager jeg rigtig mange spørgsmål om, hvor god Sagan kan blive - kan han vinde Tour de France? Det kan han ikke i år - men på lang sigt er der uanede muligheder for Liquigas-Cannondale-rytteren. Hans egen sportsdirektør har sammenlignet ham med Lance Armstrong, og det siger jo egentlig det hele!

I år tror jeg, han napper den grønne trøje og et par etaper mere - og det er jo en meget god start for en 22-årige cykelrytter...