TV 2 Sportens cykelekspert Henrik Jul Hansen gør lageret op på Tour de France' første hviledag. De tre topfavoritter har gjort det godt og levet op til forventninger, mens to andre klassementsryttere har overrasket positvt.

De har levet op til forventningerne:

Bradley Wiggins

"Han har kørte mere end op til forventningerne. Han har været i topform siden marts, og man kunne tvivle på, om han kunne det, men han har fået ret i, at han kunne holde topformen. Det beviste han mandag på enkeltstarten."

Cadel Evans

"Han har hele ugen kørt op til sit bedste, og han har forsøgt at angribe. På enkeltstarten præsterede han dog under det, man kunne forvente - ikke i forhold til Wiggins, for ham kan han ikke slå på enkeltstart - men i forhold til dem, han plejer at slå."

Vincenzo Nibali

"Han lever præcist op til forventningerne og måske endda lidt mere. Inden vi er kommet til hans terræn, ligger han under 2 minutter og 30 sekunder efter (2.23, red.)."

De har overrasket positivt:

Chris Froome

"Han har virkelig været en overraskelse - ikke at han kan køre med i bjergene, men at han kunne fyre den enkeltstart af. Han og Wiggins ville i mine øjne være jævnbyrdige favoritter til Touren, hvis ikke de var holdkammerater.

Haimar Zabeldia

"Han har i flere år været hjælperytter på RadioShack - har tidligere kørt klassement for cirka fem år siden, men at han nu pludselig kan være med helt fremme, det overrasker mig."