Team Saxo Bank-Tinkoff Banks Chris Anker Sørensen skriver her på tour.tv2.dk fra Tour de France. Han skriver om sine tanker om løbet - og hvad der ellers falder ham ind.

Jeg føler mig næsten hensat til stjernerne på slottet. Bortset lige fra, at der ikke er en nøgenbadende Bubber ude i vores badekar. Efter nogle sløje dage på hotelfronten er vi nu på et rigtig fedt hotel. Chateau de Rochegude. Hotellet er faktisk så fedt at vi er lidt ærgerlige over  vi ikke skal være her mere end en nat. Det kunne være dejligt at have hviledag her.

Efter de seneste dages strabadser ville en hviledag ikke være helt af vejen. Ved godt det kun er tre dage siden sidste hviledag, men føj hvor har det været nogle hårde dage. JJ sagde det meget malende i går på vej til starten. Nu kan jeg sætte mig ind i, hvordan grisene har det, når de er på vej til slagtning. Der var virkelig en nervøs stemning inden starten. Nogle af de andre hold sad sågar på hometrainere for at varme op. Jeg havde en både hård og fed dag i går. Havde som mål at komme ud over stepperne, og det må man sige lykkedes. Men hvor jeg da led. Var jo også en rigtig stærk gruppe vi kom af sted. Men faktisk er det jo det, der gør Touren så hård, alle ryttere i feltet er så stærke. Som jeg også sagde i går, var jeg lidt skuffet bagefter. Var rigtig tæt på at blive toer på etapen. Hvilket både vil betyde 16 gode bjergpoint og 12 pro tour point. Det endte så med at blive en syvende, og dermed ingen point. Er dog godt tilfreds med min indsats, når man ser hvor mange gode ryttere der fuldstændig eksploderede.

Det må have været fedt at se gårdsdagens etape. Skete virkelig meget. Menchov er ude af klassementet. Evans tabte tid. Så lige nu er Jürgen van den Broeck og Nibali hovedudfordrerne til Team Sky. Men nøj hvor er de stærke. Lige pt er Froome jo den stærkeste i bjergene, og Wiggins er så uhyggelig stærk på enkelstarterne. Derudover er hele holdet imponerende i dag. Den måde, de kørte på de to stigninger i dag, var virkelig imponerende. Folk angreb i højre og venstre. Men de beholdte roen, kørte deres eget tempo. Lige så stille hentede de dem. der angreb. Så umiddelbart har jeg svært ved at se, hvem der kan true dem. Tror ikke Nibali og Jurgen kan tage nok tid i Pyrænæerne. Men de skal i hvert fald prøve, så tror der er nogle festfyrværkeri etaper tilbage.

I dag burde blive en massespurt, men der er selvfølgelig mulighed for noget sidevindskørsel. Jeg tror dog, i morgen ikke bliver for stressende som de flade etaper før bjergene. Da der jo er nogle kaptajner, der ikke længere skal holde sig fremme, fordi de har udspillet sine chancer i toppen af klassementet. Derfor er det ikke længere så vigtigt, om de taber 30 sekunder i finalen. Min plan for i dag er at køre så anonymt som muligt for at spare på kræfterne. I morgen tror jeg på, udbruddet kører hjem, så måske jeg vil prøve noget der.

I går skrev belgisk tv, at det var en hviledag. Det vil jeg sige er lidt en røverhistorie. De sidste 80 km var rimeligt rolige. Men før det, var det så super hårdt. Der blev kørt i højre og venstre. Og de stigninger, vi kørte, var så lede, især nummer to var så stejl. Men kan godt forstå når man ser på tv at man tænker, det var de en fesen dag

Sidst men ikke mindst vil jeg skrive lidt om Voeckler. Han er en sindssygt stærk rytter, har virkelig respekt for den måde han kører cykelløb på. Altid i offensive kæmpende med alt hvad han har. Når det så er sagt har jeg her under Tour de France lagt mærke til, at han dufter meget kraftigt at parfume. Tænkte i starten at det måske bare var Europcarholdets vaskepulver. Men da de andre ryttere ikke duftede på samme måde, måtte det jo være noget andet. Min konklusion er, at Thomas sprayer sig med en del deodorant inden start. Selvfølgelig også bedre at dufte af violer end af sved. Apropos sved, er min gamle holdkammerat Jens Voigt også en mand, der kan svede. Han tjekker altid inden start, hvor meget han har svedt, for når han sveder meget er han i form. Så tror han sveder meget i tiden. Er så imponeret af den mand. Plus 40 og stadigvæk står han og skraver i jorden for at komme i udbrud.

For lige at runde af, har jeg tænkt over en ting. Hvem fandt på at lave insert knappen på computerne. Hvem har lige siddet en dag og tænkt ”gid jeg bare kunne skrive henover det, jeg lige har skrevet”.

Med venlige hilsner

Chris Anker Sørensen