En stor og vildfaren hund strejfede pludselig ind på Tour-ruten fredag eftermiddag - og sendte belgiske Philippe Gilbert i asfalten.

Til stor irritation for klassikerkongen.

BMC-rytteren blev faktisk så rasende, at han ville angribe ejermanden til hunden, men hans sportsdirektør John Lelangue kom imellem.

"Det var en stor hund, og der var ikke noget at gøre. Vi faldt, og det var en farlig situation. Det er ærgerligt, at den slags skal ske. Jeg ville slå ham, men jeg blev stoppet af John Lelangue," sagde Gilbert efter episoden.

Sammenstødet skete efter 120 kilometer af fredagens etape mellem Blagnac og Brive-le-Gaillarde. Se en video af situationen her ovenfor.