Det kan godt være, at det danske mandskab Team Saxo Bank-Tinkoff Bank ikke fik den etapesejr i årets Tour, som holdet havde håbet på. Men der har været mange andre, interessante øjeblikke – set med danske briller. Faktisk har fraværet af den helt store profil Alberto Contador givet så meget rum til udfoldelse, at danskerne har vist sig selv frem på flotteste vis. Og også overrasket mange fans. Hvem havde for eksempel forudset, at Mørkøv ville køre i den prikkede bjergtrøje? Eller at Chris Anker ville blive udvalgt til Tourens mest angrebsivrige?

Her er fire situationer, der har været med til at tegne den danske indsats i dette års Tour de France.

1. Mørkøvs ’yes’ finger, 1. etape
Et kys på fingeren og en tydelig gestikulation: YES, jeg klarede den.

Michael Mørkøv skød Touren i gang med en flot præstation, da han kørte sig selv ind i de danske Tour-hjerter ved at sikre sig den prikkede bjergtrøje på Cote de Barvaix allerede på første etape. En flot præstation af banerytteren, der ikke alene sikrede ham tid i rampelyset – det var også med til at grundlægge en folkeafstemning, der gav ham det nye kaldenavn ’Svanen fra Banen’.

2. Chris Ankers smadrede fingre, 17. etape
Der var til gengæld ikke meget af smile af, da Chris Anker Sørensen kom slemt til skade med to fingre på sin venstre hånd under 17. etape, hvor danskeren var i udbrud. I et desperat forsøg på at forhindre en avis i at sætte sig fat i hans forhjul kom han til at få fingrene i klemme i egerne. Det kostede store skader på både lille- og ringfinger, mens hans Tour kom i fare. Den seje jyde fra Hammel valgte dog at udskyde en operation og fortsætte i Touren – og blev for sine strabadser præmieret som den mest angrebsivrige i feltet. Og så var han endda stor nok til straks at tilgive Simone Stortoni – den rytter, der kom til at smide avisen ind i danskerens forhjul.

3. Michael Mørkøv ærer sin døde far, 13. etape
Det var en af de etaper, der kan pirre tårekanalen.

Den sympatiske Michael Mørkøvs far døde præcis fem år før 13. etape i årets Tour de France. Og det havde Michael Mørkøv besluttet sig for at ære ved at jagte etapesejren på selveste Bastilledagen. Det var naturligvis i hård konkurrence med en lang række franskmænd, der også havde udset sig nationaldagen som den perfekte lejlighed for at vise sig frem. Mørkøv kom ellers med i udbrud som planlagt, og stak fra sin den gruppe, da feltet nærmede sig. Med et malende tråd fortsatte han alene mod målstregen, men til slut måtte han opgive. Det buldrende felt opslugte hans drømme om sejr, og i stedet vandt Andre Greipel.

4. Den geniale Riis-taktik, 15. etape
Nicki Sørensen var fast besluttet på, at han ville med i dagens udbrud. Men det lykkedes ikke. Og så besluttede Nicki Sørensen sig for alene at køre de fem mand i front ind. Det var udbryderne dog ikke meget for og besluttede sig for at øge tempoet for at holde Nicki Sørensen væk. Men det fandt Bjarne Riis sig ikke i. Han beordrede hele holdet helt frem nede i feltet som for at true udbyderne: Enten lader i Nicki komme op – eller også kører vi jer ind. Det er meget muligt, at Riis bluffede, men manøvren virkede, for da udbryderne fik beskeden om Saxo Bank'ernes arbejde, lod de Nicki komme op med det samme. Tillykke til Riis med en vellykket taktik – desværre for Nicki Sørensen rakte det ikke til etapesejr, da Pierrick Fedrigo løb med æren.